Rensning af tagrender er bestemt ikke det sjoveste i verden, men det er temmelig nødvendigt. Får du ikke renset dine tagrender kan det nemlig i det lange løb betyde store skader på dit hus eller på andre bygninger hvor der sidder tagrender. Heldigvis behøver du ikke at gøre det sure arbejde selv, du kan nemt få professionel hjælp til tagrenderensning. Klik her og læs mere om professionel tagrenderensning. Læs mere herunder om hvordan du kan være med til at skåne miljøet ved at passe godt på dine tagrender.

Undgå brug af kemikalier

Selvom tagrenderne kan være meget beskidte, så bør du helt undgå brug af kemikalier når du udfører rensning af tagrender.

Professionelle virksomheder har ofte maskiner der kan suge skidtet op og rense dine tagrender grundigt uden brug af kemi, men hvis du selv udføre en rensning af dine tagrender ca. 2 gange om året, så burde der heller ikke være brug for kemi i form af tagrenderens.

Sidder der alger på dine tagrender bør disse kunne fjernes med rent vand og en god stiv kost, især hvis du sørger for at holde det nede ved at rense dine tagrender flere gange om året.

Smid skidtet i kompostbunken

Meget af det der ligger i tagrenden er tørre blade, små kviste, måske jord og andre små ting fra naturen. Disse ting kan med stor fordel smides i kompostbunken efter en tagrenderensning, og dermed kan du være med til at skabe mere biodiversitet, så har du ikke allerede en kompostbunke i haven, så kan en tagrenderensning være dig behjælpelig med at få startet en op. Selv små kompostbunker kan være gavnlige for miljøet.

Genbrug regnvandet

Rene tagrender er især en god ting hvis du ønsker at opsamle og genbruge regnvand, og her bør du helt bestemt undgå at bruge nogle former for skrap tagrenderens, for selv om regnvandet ikke kan bruges som drikkevand, så vil du ikke risikere at evt. kemikalier fra tagrenderens bliver spredt ud i haven under vanding. For at samle mest muligt regnvand op, er det også vigtigt at dine tagrender bliver vedligeholdt og renset et par gange om året, så regnvandet ikke løber ved siden af, eller der kommer for meget skidt med ned i regnvandet.

Tagrender skal ikke kun renses om efteråret

Det der med at du kun bør rense tagrender om efteråret, det er lidt en myte. Det er helt klart en god ide at rense tagrender om efteråret når træerne taber deres blade, og der generelt er meget regn og blæst, men de andre årstider kan byde på lige så meget skidt i tagrenderne. Derfor bør du generelt holde øje med dine tagrender og se hvornår de trænger til at blive renset.