Hvordan får jeg anlagt en flot have?
Kunne du tænke dig at få anlagt en ny have, eller blot få renoveret den gamle, så er det en god idé at tage kontakt til en anlægsgartner, der er specialist i haveanlæg. En anlægsgartner har den faglige baggrund til at kunne anlægge og designe et haveanlæg, og imødekomme og rådgive dig til at finde en løsning, som passer til dine behov. Først og fremmest, så er det en fordel at have en plan for, hvad du kunne tænke dig, der skal være i din have.
Der er nemlig mange måder at anlægge en have på. Nogle er mere til det vilde og andre er mere til eksempelvis en prydhave, eller måske en blanding af det hele. Måske vil du gerne have spiselige planter, så du kan være selvforsynende med grønsager. Nogle vil også gerne have en græsplæne, som kan bruges til eksempelvis boldspil, leg eller andet. Det er blot nogle måder en have kan anlægges på, og der er derfor ingen specifikke forskrifter for, hvordan en have kan komme til at se ud. Det handler nemlig meget om hvad du har af personlige ønsker.
Er du i tvivl om inspiration og idéer til, hvordan du ønsker din have skal se ud, så kan anlægsgartneren rådgive og vejlede dig i dette. Du kan også have masser af gode tips og ønsker, som du gerne vil have lavet, men det er også vigtigt, at din kommende have får et harmonisk og flot udtryk. Anlægsgartneren kan hjælpe dig med at få alle dine idéer til at spille sammen, så det afsluttende resultat bliver godt.
Der er forskel på om du ønsker at få anlagt en ny have fra bunden, eller om den gamle skal have et løft. Skal du have anlagt en hel ny have, så er det en god idé at få tjekket, om jorden er komprimeret efter byggeri. Den kan nemlig være blevet kørt hård og fast af maskiner. I en eksisterende have har der allerede været plantet en del. Derfor kan man lettere finde ud af, hvad der virker og trives, samt hvordan jorden den er. Med andre ord, så er der mange ting man skal forholde sig til, når der skal anlægges en have.
Uanset hvad, så skal anlægsgartneren nok guide dig på vej, når de har en idé om, hvordan du ønsker din nye have skal se ud.